Humørkort-stativ-sælgerens Søn

humoerkortstativsaelgerens-soen_Plakat.jpg

Humørkort-stativ-sælgerens søn er en dansk komediefilm fra 2002 instrueret af Peter Bay, der sammen med Mads Brenøe og Dunja Gry Jensen har skrevet manuskriptet.

Den stilfærdige og konfliktsky Rasmus (Thomas Bo Larsen) står og vakler mellem 2 kvinder: Den voldsomme og temperamentsfulde Bolette (Hella Joof), som vil flytte sammen og have børn med ham, eller den blide Emily (Anette Støvelbæk), der er dyrlæge. 

Han arbejder på et forlag, som lige har fået ny chef (Philip Zanden). Han er ikke meget for det arbejdsområde, Rasmus har ansvaret for. Han vil meget hellere have, at Rasmus tager sig af forlagets nye erotiske bøger. Rasmus er ikke glad for tanken, men han har svært ved at få det sagt. Da Rasmus ikke rigtig kan komme i gang, tilbyder Bolette at hjælpe med sex-bøgerne. Det er et makkerskab, Rasmus glemmer at nævne til Emilie. Rasmus synes i den givne situation, at han er tvunget til at sige ja, til både sin chef, og til begge kvinder i sit liv og forsøger med stor entusiasme at stille alle tilfreds. Det bliver dog sværere og sværere, efterhånden som Rasmus må bruge større og større nødløgne for at holde problemerne fra livet.