Rocks
Premiere 3. juni 2021
93 min. / Genre: Drama
ROCKS er en ualmindelig stærk og underholdende coming-of-age fortælling forankret i gribende karakterer og med et vigtigt budskab! Filmen var nomineret til hele 7 BAFTA-priser - bl.a. for "British film of the year", "Best Director" og "Best Screenplay" - og er et godt bud på en af årets absolut bedste britiske filmoplevelser.
En skæbnesvanger dag kommer 15-årige Rocks og lillebror Emmanuel hjem fra skole og opdager, at moren har forladt dem. Rocks frygter de vil blive adskilt, og hun gør derfor alt for at holde deres situation hemmelig. Med alle odds imod sig, formår hun, med hjælp fra sine højtelskede veninder, at undgå myndighederne. Men udfordringerne vokser sig større og større, og Rocks mærker afmægtigheden tage til og presset stige. Situationen truer med at få store konsekvenser for hendes forhold til sine veninder såvel som hendes egen og Emmanuels fremtid.
Med sin stærke og virkelighedsnære fortælling er ROCKS en MUST-SEE for alle der holder af britisk film og stærke dramaer!
"Vidunderlig. Hjerteskærende. Livsbekræftende.” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️The Guardian